Hvordan udregnes mit snit?
Sammenhæng mellem årskarakter og prøvekarakter
Mange tror fejlagtigt, at deres årskarakter ikke tæller med på deres eksamensbevis, når de afslutter deres gymnasiale uddannelse. Årskarakteren bliver nemlig vægtet på lige fod med en eventuel prøvekarakter, og begge disse vil fremgå på dit eksamensbevis. Skal du ikke til eksamen i et fag, er det årskarakteren, der entydigt kommer til at afgøre den karakter, der kommer til at stå på dit eksamensbevis!
Har du haft et fag på flere niveauer, er det kun karakteren for den højeste gennemførte niveau, der bliver angivet på eksamensbeviset. Har man fx gennemført matematik C og været til eksamen i faget, bortfalder C-niveauets års- og eksamenskarakterer, hvis faget efterfølgende gennemføres på B-niveau.
Hvordan udregner jeg mit gennemsnit?
Terminskarakteren
Ved udregning gennemsnittet af sine terminskarakterer benytter man fagets vægtning, der er henholdsvis 2, 1,5 og 1 for A, B og C-fag. Alle A-fag og en del B-fag består dertil af en mundtlig og en skiftlig dimension, der medfører, at vægtningen bliver delt ligeligt mellem de to dimensioner. Generelt er det summen af produkterne af karakter og tilhørende vægtning, der divideres med summen af vægtninger. Har man for eksempel fået 7 skriftligt og 10 mundtligt i et Samfund B, 4 som samlet karakter i Idræt B og 4 skriftligt og 7 mundtligt i Matematik A udregnes gennemsnitter for disse 3 fag således:
Skulle man være helt præcis, ville gennemsnittet være 5,95, men dette tal afrundes således, at der kun er én decimal: altså til 6,0.
Eksamenskarakteren
Har man været til eksamen i et fag, får man en prøvekarakter, der kommer til at stå på eksamensbeviset på samme måde som ens årskarakterer. Dertil bliver den medregnet på samme måde, som ens årskarakter ville, og vægtningen for prøvekarakteren er den samme som for årskarakterer.
Vægtning
Vægtningen af et fag er afhængig af, hvilket niveau man har haft faget på. Fag på A-niveau tildeles vægten 2, fag på B-niveau vægtes med 1,5 og fag på C-niveau vægtes med 1. Det betyder at, har man fx fået 10 i studieretningsprojektet, vægtes denne karakter med 2. Det vil sige, at karakteren ganges med 2, når man udregner sit gennemsnit. Har et fag to dimensioner – mundtlig og skriftlig – deles vægten ligeligt mellem de to karakterer. Har man fx spansk på A-niveau, der vægtes 2, deles vægtningen så både den mundtlige og skriftlige årskarakter vægtes med 1. Kommer man ikke til mundtlig eksamen i eksempelvis spansk, får den skriftlige karakter samme vægt som årskarakteren, der er 1. Læg mærke til, at selvom man er til eksamen i et fag, tæller også årskarakteren for faget med i det samlede gennemsnit!
7-trinsskalen og ECTS
7-trinsskalaen, der blev indført i 2007, kan direkte oversætte til den europæiske karakterskala ECTS, der er en forkortelse af European Credit Transfer and Accumulation System. Hver karakter i 7-trinsskalaen oversættes til et bogstav i ECTS-skalaen: 12 til A, 10 til B ect. Dumpekaraktererne 00 og -3 oversættes til henholdsvis til Fx og F.
Antallet af A-fag og gennemsnit
Når det handler om gennemsnit og antallet af A-fag, er der forskellige regler for STX og HHX som for HTX. Går man på STX eller HHX og har 5 fag på A-niveau, må man multiplicere sit gennemsnit med 1,03. Har man 6 eller flere fag på A-niveau må man multiplicere sit gennemsnit med 1,06. For HTX skal man i man kun have 4 fag på A-niveau for at gange med 1,03, og 5 eller flere for at gange med 1,06. Det fremkomne resultat kaldes for det endelige eksamensresultat, og det er dette der kommer til at fremgå på afgangsbeviset.
Dertil kommer der en særregel: Bliver man optaget på en videregående uddannelse inden 2 år, efter man har afsluttet sin gymnasiale ungdomsuddannelse, må man yderligere gange eksamensresultatet med 1,08.
